Hverdagen på Nexus

På Nexus har vi fokus på, at dagligdagen er struktureret, forudsigelig, tryg og rummelig, mens der samtidigt stilles realistiske krav og forventninger til den unge.
Fotograf
Naja Alhof

Sådan er det at bo på Nexus

Fold alle ud

Måltider og fællesspisning

På Nexus gør vi meget ud af måltiderne. Vi har faste dygtige kokke, der laver dejlig mad til os alle morgen, middag og aften. 

Vi prioriterer at spise sammen og opfordrer alle unge på Nexus til at være med til alle måltiderne i vores fælles spisestue.

Samarbejdsmøder

Vi inviterer til halvårlige opfølgningsmøder og holder samarbejdsmøder i det omfang, det vurderes relevant. Her har vi fokus på at oplyse familien om den unges hverdag på Nexus og inddrage deres viden omkring den unge som en vigtig del af arbejdet med den unge.

Sport og fritidsaktiviteter

På Nexus tror vi på, at fysisk aktivitet fremmer læring.

Derfor har vi på Nexus en lang række fritidsaktiviteter til de unge:

  • fodbold 
  • speedbåd
  • kajak og kano
  • klatring
  • vandski
  • boksning
  • cykling
  • crossfit/fitness
  • styrketræning
  • swimmingpool
  • bordtennis
  • beach volley
  • bål 
  • Forskellige slags boldspil. 

Derudover har institutionen også flere værksteder som eksempelvis et møbelsnedkeri samt et musikstudie/lokale. 

Vi er desuden i gang med at bygge en negle- og frisørsalon. 

Skole og beskæftigelse

Når du bliver indskrevet på Nexus, forventes det, at du deltager i skole eller anden form for beskæftigelse samt er en del af dagligdagen på institutionen. 

Læs mere om den interne skole på Nexus.

Dit værelse og fælles opholdsrum

Når du flytter ind på Nexus får du dit eget værelse med adgang til bad og toilet. Der er møbler på værelset som en seng og en reol men du indretter selv dit værelse med dine personlige ejendele og gør det til dit eget. 

Vi har en del fælles opholdsrum. Her kan du være sammen med de andre unge, hvor I kan spille bordfodbold, se fjernsyn eller spille spil. 

Vi forventer at du selv holder dit eget værelse pænt og rent, samt vasker dit eget tøj.

Vi forventer også at du hjælper til med at holde fællesarealerne rene og ordentlige.

Fast kontaktperson

Når du flytter ind, får du tilknyttet en fast kontaktperson, som du altid kan henvende dig til, hvis du har spørgsmål eller andet du har behov for at vende. 

Samarbejde med dit netværk

Under opholdet samarbejder Nexus med både forældre/familie, sagsbehandler fra kommunen, kriminalforsorgen, hospitaler, læger samt diverse andre relevante samarbejdspartnere. 

Vi  hjælper den unge med at overholde sine aftaler med alle de nævnte, og de vil så vidt muligt blive ledsaget af deres primære kontaktpædagog til diverse møder, retssager m.v.

Regler

På Nexus har vi et regelsæt, som den unge præsenteres for ved indskrivning. Det forventes, at den unge i dagligdagen arbejder med at overholde disse regler.

Du finder reglerne her

Gæster

Du må godt få besøg af gæster, der er bare nogle regler, der skal følges:

  • Hverdage: Gæster tilladt tirsdag og torsdag i tidsrummet 16.00– 22.30.
  • Weekender (fredag, lørdag og søndag): Gæster kun tilladt en af dagene fra 16.00 - 23.30. 
  • Besøg aftales med personalet – så tidligt som muligt.
  • Du må have én gæst ad gangen.
  • Gæster hentes og bringes ikke af personalet.
  • I N1 må man ikke have gæster i mindst 14 dage – udover familien.
  • I N1 må man ikke have overnattende gæster.
  • Opholdet i N1 varer mindst 1 måned.
  • I N2, N3 og N5 er det tilladt at have overnattende gæster. Ved overnattende gæster under 18 år bliver forældre/opholdssted informeret.
  • Forældre og søskende har altid mulighed for at komme på besøg. Dette aftales gennem personalet.

Mobiltelefon

Du må gerne have din telefon med, når du bor på Nexus.

Vi henviser til at du bruger den hensynsfuldt. Det vil sige, at den ikke bruges under måltider, møder og i undervisningen.

Rygning

Du må godt ryge cigaretter, når du bor på Nexus, men det er kun tilladt at ryge udendørs. Personalet køber ikke cigaretter for de unge.

Udgang

  • N1: I minimum de første 14 dage må man ikke forlade Nexus’ område uden personale.
  • Nexus’ område er præciseret indenfor den røde markering på det udleverede kort.
  • Det resterende opholds regler i forhold til udgange aftales med den unges kontaktpædagog og/eller ifølge de forhold man er anbragt under.
  • Ingen unge har mulighed for udgange eller orlov i Frederikssund og omegn.
  • Retten til udgang kan inddrages ved følgende:   

    - Misligholdelse af aftaler eller manglende deltagelse i planlagte aktiviteter. 

    - Udøvelse af kriminalitet. 

    - Besiddelse af euforiserende stoffer. 

    - Adfærd som enten er truende eller uacceptabel for fællesskabet.

Sengetider

Godnat tider

  • Søndag til torsdag kl. 23.00.
  • Fredag til lørdag kl. 01.00.

Stå op tider

  • Mandag til fredag kl. 8.30 - skal man være oppe og klar til dagen.
  • Lørdag til søndag (og ferier) kl. 12.00 - skal man være oppe og klar til dagen.