Afdelingerne
Hver af Sønderbros tre afdelinger har plads til 5-6 unge. Alle afdelinger er fysisk adskilte og der forekommer aldrig samvær eller direkte kontakt mellem de unge på tværs af afdelingerne.
Alle afdelingerne har hvert deres køkken, men får i hverdagene mad fra institutionens centralkøkken. I weekenderne står afdelingerne selv for madlavning. Ligeledes har afdelingerne et fælles aktivitetsrum til film, spil eller samvær. Derudover er der tilknyttet en have til hver afdeling, hvor de unge har mulighed for at opholde sig.
De unge har eget møbleret værelse med bad. De har selv nøgle til værelset og har mulighed for at sætte deres eget præg på rummet.
Institutionens boldbane og motionsrum er fællesarealer og benyttes på skift mellem afdelingerne, både i skolen og de unges fritid.