Idrætsprojektets værdier og metode

Vi tror på...

• At alle er motiverede for noget, og at motivation kan skabe store forandringer i børn og unges liv.
  
   
• At positive relationer og rette rammer og kontekster motiverer børn og unge til selv at vælge at gøre det rigtige for dem.

Motivation med et trænerperspektiv

• Vi tager udgangspunkt i børn og unges motivation, ønsker og drømme for deres liv, dvs. hvad de ønsker at træne og derved blive bedre til, ændre eller opnå.
  
   
• Vi er nysgerrige og lytter til børn og unges motivation, ønsker og drømme og finder sammen med dem ud af, hvad de mener, der skal til for at skabe en positiv forandring.
  
   
• Vi vil ikke tvinge børn og unge til at samarbejde med os, vi skaber rammer og kontekster, som de får lyst til at deltage i, og vi viser dem de mange muligheder, de har for skabe positive forandringer i deres liv.
  
   
• Vi skaber rammer og kontekster, som motiverer børn og unges egen drivkraft til selv at vælge at gøre det rigtige for dem.  

Motivation med et børne- og ungeperspektiv

• Børn og unge skal udvikle deres styrke til at handle selv, så de oplever, at de kan skabe forandringer i deres eget liv, når de står i udfordringer. En erfaring de kan trække på videre i deres liv.

Motivation med et organisationsperspektiv

• I Idrætsprojektet skal vi udvikle os fagligt og socialt, og det skal være sjovt at gå på arbejde.

Motivation ifht. samarbejdspartnere

• Idrætsprojektet skal altid tilbyde indsatser af høj faglig kvalitet, så sagsbehandlere, skoler, foreninger m.fl. er motiveret at samarbejde med os.

Vi tror på…

• At alle har ressourcer og kan noget.
  
   
• At trygge og tillidsfulde relationer og rammer skaber grundlag for, at børn og unge får øje på deres egne ressourcer, og det de kan.

Tro, håb og tryghed med et trænerperspektiv

• Vi ser børn og unges ressourcer. Sammen med dem ser vi efter situationer, hvor der er noget, der virker, så vi i fællesskab gøre mere af det. Vi har fokus på, hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan.
  
   
• Vi kigger fremad og ikke tilbage. Vi undersøger sammen med børn og unge, hvad der er deres interesser og kompetencer. Når de ikke ved, hvad de vil, ser vi det ikke som en udfordring, men som en mulighed for i fællesskab at undersøge forskellige interesser og kompetencer.
  
   
• Vi skaber trygge og tillidsfulde relationer og rammer, hvor børn og unge tør sætte sig selv i spil og kan udvikle deres interesser og kompetencer.
  
   
• Vi styrker de positive fortællinger. Vi finder og forstørrer det positive.

Tro, håb og tryghed med et børne- og ungeperspektiv

• Børn og unge skal være i trygge og tillidsfulde relationer og rammer, hvor de oplever, at de har ressourcer, og at de kan selv.

Tro, håb og tryghed med et organisationsperspektiv

• Idrætsprojektet er en tillidsbaseret organisation, hvor vi hellere vil handle, hvor vi har tillid til, at opgaver bliver løst, og at vi løfter i flok, og hvor vi hellere vil fejle og lære end ikke at gøre noget. Vi deler vores erfaringer, lærer af vores fejl og bliver klogere som organisation.

Tro, håb og tryghed ifht. samarbejdspartnere

• Idrætsprojektet skal have trygge og tillidsfulde samarbejdsrelationer med sagsbehandlere, skoler, foreninger m.fl. og har altid fokus på deres ressourcer, og det de kan.

Vi tror på…

• At matrikelløse socialpædagogiske indsatser gør indsatserne bæredygtige på sigt, idet børn og unge bedst udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer i de kontekster, hvor de efterfølgende skal bruges.
  
   
• At organisationer, der er organiseret i selvstyrende teams, er fleksible og handlekraftige, idet koordinering, planlægning, udvikling og beslutninger, bliver foretaget af dem, der er tættest på den kerneopgave, der skal løses.

Fleksibilitet med et trænerperspektiv

• Vi er fleksible med sted. Vi udfører matrikelløse socialpædagogiske indsatser og arbejder der, hvor børn, unge og deres familier bor, går i skole m.m., fordi det er her de skal leve og bruge deres kompetencer, når de ikke længere har behov for at samarbejde med os.
  
   
• Vi er fleksible med tid. Vi starter med det samme, vi aflyser aldrig og vi arbejder fra tidlig morgen til sen aften (kl. 6-22). Der er ingen ventetid og ingen aflysninger. Vi træner med børn og unge, når det passer dem og deres familier.
  
   
• Vi er fleksible med indsatser. Vi tilrettelægger altid indsatsen efter børn og unges behov og justerer løbende indsatsen, hvis behovet ændrer sig. Vi arbejder på tværs af børn og unges arenaer fx familie, skole og fritid.

Fleksibilitet med et børne- og ungeperspektiv

• Børn og unge skal udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer i de kontekster, hvor de skal bruge dem.

Fleksibilitet med et organisationsperspektiv

• Idrætsprojektet er fleksible i organisering. Vi er en fleksibel og handlekraftig organisation, som kan reagere hurtigt ved forandringer.
  
   
• Idrætsprojektet er fleksible i forhold til løbende skift af trænere på indsatser. Det kan både være, hvis der ikke er udvikling i en indsats, eller hvis barnet, den unge eller en træner har behov for at skift. Vi kender hinandens uddannelser og kompetencer, så vi kan lave det gode match mellem barnet og den unge og trænerne. Vi taler åbent om udfordringer og er ikke bange for at sige højt, hvis vi ikke lykkes.

Fleksibilitet ifht. samarbejdspartnere

• Idrætsprojektet er fleksible i vores samarbejde med sagsbehandlere, skoler, foreninger m.fl. Vi er omstillingsparate i forhold til at tilrettelægge samarbejdet og kommunikationen, så det matcher vores samarbejdspartnernes behov og justerer løbende, hvis behovet ændrer sig.

Vi tror på…

• At børn og unge har krav på tålmodige, nærværende og vedholdende voksne.

Tålmodighed med et trænerperspektiv

• Vi er tålmodige, nærværende og vedholdende, når vi samarbejder med børn, unge og deres familier. Også når vi møder langvarig modstand og gentagne afslag fra børn og unge.
  
   
• Vi bruger ingen tvang eller unødigt pres, men i stedet en evig insisteren på at være sammen. Samarbejdet kan godt indledes med, at vi laver intensivt opsøgende arbejde, hvor vi insisterer på at være sammen.
  
   
• Vi ved, at det kræver tid, tålmodighed og vedholdenhed at skabe positive og bæredygtige forandringer sammen med børn og unge.
  
   
• Vi arbejder efter, at en lille forandring er nok til at sætte gang i en udvikling. Det er de bitte små forandringer, der skaber den store udvikling. 

Tålmodighed med et børne- og ungeperspektiv

• Børn og unge skal opleve tålmodige, nærværende og vedholdende voksne.
  
   
• Det er børn og unge, der giver voksne lov til at have en rolle i deres liv og ikke omvendt.

Tålmodighed med et organisationsperspektiv

• I Idrætsprojektet reflekterer vi over, hvad vi som trænere skal gøre anderledes, hvis børn og unge ikke vil samarbejde med os. Hvis noget virker, gør vi mere af det samme. Hvis noget ikke virker, gør vi noget andet.

Tålmodighed ifht. samarbejdspartnere

• I Idrætsprojektet reflekterer vi over, hvad vi skal gøre anderledes, hvis samarbejdet med sagsbehandlere, skoler, foreninger m.fl. bøvler og går i konstruktiv dialog med dem om, hvad vi hver især kan gøre anderledes, så det kommer til at fungere.

I Idrætsprojektets arbejder vi med udgangspunkt i den løsningsfokuserede metode. Den løsningsfokuserede metode hviler på den tanke, at ethvert problem og frustration også rummer et håb om noget andet og bedre. Vi har fokus på børnene og de unges ønsker, drømme og motivation for forandring og ikke de problemer, de står i. Vi er nysgerrige og lytter konstruktivt til dem, og vi sætter tålmodigt og vedholdende fokus på, forstærker og forstørrer børnene og de unges ressourcer. Vi samarbejder om at kigge efter undtagelser og tidspunkter, hvor problemet ikke er der, så vi i fællesskab kan give mere plads til det. Vi er ikke optagede af at se tilbage og finde årsagerne til problemer, men af hvordan børn og unge kan komme fri af problemerne.

Vi tror på, at alle har ressourcer og potentialer. Målet med at arbejde med denne tilgang er, at børnene og de unge bliver motiverede for at samarbejde med os om de håb og drømme, de har for deres liv. Og at vi sammen finder ud af, hvilke trin på vejen der skal til, for at nå derhen. Den løsningsfokuserede metode kan derfor også i høj grad støtte børnene og de unge i deres oplevelse af, at de har styrke til at handle selv, dvs. deres oplevelse af at kunne handle på, have kontrol over og ejerskab til de beslutninger, der påvirker deres liv og hverdag.       

I Idrætsprojektet anvender vi aktivitetspædagogik, når vi samarbejder med børn og unge, og vores samarbejde med dem tager udgangspunkt i aktiviteter lige fra fælles spil til lektiecafe. Gennem aktiviteter mødes vi om et fælles tredje, hvor vi samarbejder med børn og unge om at overkomme deres udfordringer og nå deres ønsker og drømme.

• Vi har det sjovt sammen, og børn og unge “glemmer tid og sted” og sig selv, og de er til stede i aktiviteten sammen med andre.
  
   
• De udvikler de nye færdigheder sammen med os og andre børn og unge. De øver de sig i at følge regler, være aktive og nærværende sammen og samarbejde på kryds og tværs.
  
   
• Gennem aktiviteter bliver det muligt, at give børn og unge positive oplevelser, der danner grundlag for, at de kan udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer, og udvikle deres styrke til at handle selv så de oplever, at de kan skabe forandringer i deres eget liv, når de står i udfordringer. En erfaring de kan trække på videre i deres liv.

Det fælles tredje skal ses som en proces, som to personer er fælles om ligegyldig kompetencer og alder.

Relation mellem de unge og trænerne er som udgangspunkt præget af en asymmetriske relation, hvor de unge og trænerne er i et gensidigt afhængighedsforhold, men hvor trænerne har magten over de unge. Træneres relationen til en ung vil således starte i en asymmetriske relation, derefter arbejdes der på at bevæge sig over i den symmetriske relation, hvor fokus er på lighed, oplevelsen af at blive hørt og et forsøg på at forstå, hvad den anden tænker og gør. Herefter er det målet at komme over i den komplementære relation, hvor de unge og træneren udveksler meninger og opfattelser, anerkende dem og accepterer, at de kan være forskellige fra ens egne, og hvor vi mødes om det fælles tredje. Det er igennem den komplementære relation, at to personer bliver i stand til at dele et fælles tredje (Flemming Andersen 2010).

I Idrætsprojektet arbejder vi således med afsæt i aktivitetspædagogik, hvor trænernes relationen til et barn eller en ung starter i den asymmetriske relation, og hvor der arbejdes på, at de bevæger sig over i den symmetriske relation, for derefter at arbejde på at nå målet, hvor de kommer over i den komplementære relation.

Denne proces fra den symmetriske relation til den komplementære relation tager tid, men er samtidig essentiel for Idrætsprojektets mål om positive oplevelser og udvikling af empowerment hos børnene og de unge. Vi arbejder igennem aktiviteter - et fælles tredje - med at give børn og unge en ny og positiv oplevelse af dem selv. At opleve succeser og positive oplevelser i fællesskab med andre, kan også være en vigtig indgang til at give børn og unge positive erfaringer og forståelser af dem selv, deres færdigheder og deres kompetencer. Aktivitetspædagogikken kan derfor være med til at styrke børnene og de unges oplevelse af kontrol over eget liv og oplevelsen af meningsfuldhed.

Low Arousal tilgangen bygger på grundtanken om, at ”børn der kan opføre sig ordentligt, gør det”. Når de opfører sig på måder, der udfordrer os, er det fordi, der er noget i situationen, de ikke magter. Og det er vores ansvar som de voksne omkring dem at få øje på, hvad det er, og skabe nogle rammer, der gør det muligt for dem at lykkes. I Low Arousal tilgangen lægges ansvaret for konflikter og problemadfærd derfor ikke over på barnet eller den unge. Det er derimod de voksne, der har ansvaret for at sikre en tryg og forudsigelig hverdag, der er præget af en positiv relation mellem barn, ung og voksen.

Flere af Idrætsprojektets børn og unge kommer med nederlag i rygsækken. De har ofte oplevet at være i situationer, de ikke magtede og at deres måde at håndtere det på, har udløst skæld ud og negativ respons fra voksne og børn omkring dem. Det kan skabe en negativ spiral med dalende selvværd og tro på sig selv. Low Arousal tilgangen giver trænerne konkrete metoder og værktøjer til

• at få øje på, hvad det er barnet og den unge magter i situationen, og skabe nogle rammer der tager højde for lige præcis det.  
  
   
• at støtte børnene og de unge i at regulere deres affektniveau, når situationer er ved at optrappe, fordi det først er muligt at samarbejde, når affektniveauet er faldet. 
  
   
• at arbejde strategisk med kravtilpasning og med at stille realistiske krav til børnene og de unge, så det bliver lettere for dem at sige ja til de krav, vi stiller - og give dem tro på sig selv og på, at de godt kan lykkes.