Metodiske tilgange
Metodiske tilgange
Her kan du læse om de metodiske tilgange, vi benytter os af i Den Korte Snor.
Vi ser på barnet og familiens styrker og ressourcer og fortidens succeser. Vi ser på drømme og mål for livet. Vi undersøger de undtagelser, der er fra problemerne, og styrker derigennem de beskyttelsesfaktorer, der er for at skabe et godt liv.
Den systemiske tilgang
Vi ser på den unge som en del af større systemer – fx i skolen og i familien. Det betyder, at vi ikke kan arbejde løsrevet kun med den unge. For at skabe brugbare løsninger må vi arbejde ind i de forskellige arenaer af den unges liv. Dvs. samarbejde med hele familien og netværket omkring den unge, med skolen og ind i fritiden og lokalområdet.
Den narrative tilgang
I Den Korte Snor arbejder vi med fortællinger. Fortællinger er vigtige, fordi vi forstår os selv og omverdenen igennem fortællinger. Gennem fortællinger udvikler vi identitet, og vores identitet danner grundlag for vores handlinger. Vi møder ofte unge, som har mange negative tanker om dem selv. Det kan være en dominerende negativ fortælling om, at man ikke lykkes, eller om, at man er en ballademager i skolen. Derfor arbejder vi bevidst og målrettet på at synliggøre og forstærke de tanker og den adfærd, som kan understøtte den unges positive udvikling, tro på sig selv og på en positiv fremtid. Det kan fx være ved at forstærke fortællingen om den omsorgsfulde bror, den loyale kammerat eller den nysgerrige elev. Vi taler selvfølgelig også om det, som er svært og problemfyldt.
Som en del af den narrative tilgang kan man lave narrativ dokumentation, hvor man ved hjælp af breve, billeder, sms'er, genstande m.m. dokumenterer hverdagens eksempler på den adfærd, som kan støtte den unge i en positiv udvikling. Det kan du læse mere om i vores publikation "Guide til narrativ dokumentation" (link)
Den traumefokuserede tilgang
Vi møder de unge og deres familier ud fra en forståelse at, at de kan opleve følger af traumer, som har konsekvenser for deres psyke, handlinger og adfærd. I praksis har vi øje for, hvorledes menneskers adfærd og udfordringer kan forstås som et udtryk for traumer. Det kan være adfærd, der udløses, når man trigges af noget i omgivelserne, der minder én om en traumatisk oplevelse. Vi opbygger tillid og tryghed og skaber rum for, at den unge og familien kan udtrykke deres behov og perspektiver. Ved at tale om, hvordan den unge er kommet igennem svære oplevelser, og undersøge, hvilke styrker den unge har været i stand til at trække på, kan han/hun opleve en øget grad af kontrol og mestring.
Genoprettende praksis
Uløste konflikter skaber negative spiraler i tilværelsen og kan øge risikoen for psykisk mistrivsel, problematisk adfærd og kriminalitet. Gennem opbygning af relationer og konstruktiv konflikthåndtering arbejder vi for at forebygge konflikter i familien og skolen, nedbringe fravær og minimere oplevelser med mobning og eksklusion. Det kan samtidig mindske risikoen for eventuelle gengældelsesaktioner, hvis en upartisk og kompetent mægler bringer de konfliktende parter sammen mhp. at skabe en bæredygtig løsning.
Genoprettende tilgange bygger på et menneskesyn, hvor mennesket betragtes for at være et socialt væsen, der har et grundlæggende behov for at føle sig værdifuld som individ og opleve tilhør til et fællesskab. Løsningen af de konflikter, vi arbejder med i Den Korte Snor, skal varetage disse grundlæggende behov hos de børn, unge og voksne, vi er her for.
Vredeshåndtering
Diamantforløbet er et manualbaseret undervisningsforløb i at håndtere vrede. Et diamantforløb gør den unge mere klog på sin vrede og giver ham/hende værktøjer til at arbejde konstruktivt med vreden. Der er tale om undervisning, som kan give den unge en større forståelse for egen vrede, så den unge bedre vil kunne håndtere vreden fremadrettet. Diamantforløb kan foregå i grupper af unge og kan også foregå individuelt i samtaler mellem kontaktperson og ung.